Fyens.dk 05/03/2017 af Freddy Tolstrup
Da det første skib for over hundrede år siden sejlede ud fra Jacobsens Plads i Troense, var det begyndelsen på en lang og spændende rejse for Jacobsens Plads. I de følgende hundrede år har Jacobsens Plads været base for adskillige store og små drømme – og flere af dem er sejlet ud i den store verden. Nye drømme er kommet til, og Jacobsens Plads har lagt plads og bygninger til stedet, hvor det hele startede.
Det gjorde pladsen også, da den for cirka 18 år siden blev overtaget og taget i brug af Fonden for Jacobsens Plads. Fonden ville også søsætte sit “skib” og sin drøm – blandt andet Danmarks Museum for Lystsejlads. Der var en hal og faciliteterne egnede sig til vedligehold og klargøring af de sejlbåde, som har historisk betydning for eftertiden. Pladsen skulle rumme aktive dele af et museum. På det tidspunkt var der mulighed for at sætte mindre både på land og i vandet ved broerne. Frivillige kunne mødes omkring museet. Det stolte “museumsskib” er nu sejlet ud i verden og ligger flot til kaj i Svendborg på en kajplads, der ikke er mange forundt. Stort tillykke til museet.
Tilbage ligger Jacobsens Plads i Troense. Med rottebefængte bygninger. Et udtryk som anvendes af Mogens Fenne-Frederiksen fra Fonden for Jacobsens Plads i sin kronik i Fyns Amts Avis den 24. februar. 18 år efter fondens overtagelse er pladsen efterladt udpint og nedslidt. Med Fondens deres egne ord “rottebefængt”.
En interessant oplysning til de Troense-borgere, der lever op ad pladsen.
Da pladsen blev købt, var Jacobsens Plads god nok for fonden og til fondens drømme. Bygningerne, pladsen og kajanlægget skulle sættes i stand, javel, men ved kajanlægget lå der i flere år mindre skibe, så helt galt har det ikke været. At der har været mange gode intentioner, er der ingen tvivl om, men fondens knofedt har drejet sig om at få andre fonde, ikke fonden selv, til at betale gennem tilskud til lystsejladsmuseet.
Nu er der ingenting tilbage. Bygningerne på pladsen har ikke været løbende vedligeholdt. Kajanlægget er i en “miserabel tilstand”, og resten er lige så sørgeligt. Der har været en afvikling af pladsen fra det øjeblik, fonden skulle udleve sin drøm.
For andre er det velkendt, at når man overtager en gammel skude eller et gammelt hus, påtager man sig et ansvar for almindelig vedligeholdelse. I hvert fald i Troense. Det gælder også Jacobsens Plads. Det er ikke nok at slå græs. Bygningerne har lidt overlast. Der er store huller i tagene, råd og rotter, ligeledes jævnfør Mogens Fenne-Frederiksens indlæg. Men er det ikke fonden, der har ansvaret for det?
Danmarks Museum for Lystsejllads ligger flot til kaj. På bekostning af Jacobsens Plads, som fonden har haft ansvaret for – og nu er det fondens ønske, at pladsens status skal ændres således, at museet får yderligere penge med på rejsen.
Af Mogens Fenne-Frederiksens indlæg fremgår det, at “lokalt indsamlede midler og lokale ildsjæles indsats er håbløst urealistisk. Der skal større muskler til at løfte den opgave.”
Det kan ikke afvises, at Mogens Frederiksen har ret. I hvert fald når man skal få andre til at betale. Det er (også) fondens erfaring. Så når Mogens Fenne-Frederiksen skriver, at “det er let nok for lokale museumsfolk og andre bevaringsivrige fortalere højrøstet at kræve bevaring og genopretning. Men de kan jo heller ikke anvise, hvor pengene skal komme fra.”
Nej, det er ikke let. Fonden har prøvet det.
Her har jeg et konstruktivt forslag. Frem for at understøtte museet for lystsejllads og andre foreninger i Svendborg mv. kunne fonden tilbageføre de overskydende midler til pladsen og dens retablering, som pladsen i høj grad fortjener. Og sælger fonden for en lav pris til særligt aktive Troense-borgere, er der flere muligheder for de “håbløse ildsjæle” til at få Jacobsens Plads til at vikle sig ud af 18 års fondsbundethed og manglende vedligehold.
Det er musklerne, den er gal med. Ja, men det gør det ikke lettere, at fonden har efterladt en opgave, der er så stor, at det kun er “kæmpefonde”, der kan løfte opgaven. Det er derfor nødvendigt at finde nye “håbløse” drømmere, der vil investere masser af knofedt med en drøm, der kan vokse så langsomt, at alle kan følge med. Måske er det øjnene, der ser, og ikke de store fonde og deres muskler, der giver muligheder? Det er på tide, at fonden bag Jacobsens Plads giver stafetten videre. Det vil være en ansvarlig handling.
Ved et salg til en boliginvestor slukkes og lukkes for mere end 100 års veludførte drømme. Der er folk, der lider skibbrud undervejs. Der er også folk, for hvem drømmen går i opfyldelse.
Fonden for Jacobsens Plads har forsøgt, men det er ikke lykkedes. Selv om det ikke er lykkedes, er det alligevel prisværdigt. Måske skulle fondens medlemmer bare nyde det, de har gjort, og stille sig tilfreds med de forsøg, de har prøvet. De kan lade sagen ligge dér med en stor tak til Troense, som ganske vist på fondens bekostning ikke mister en historisk plads, men som stadig har mulighed for drømme.
Jacobsens Plads er nu helt afhængig af en lokalplan, der holder, hvad den lover og en fond, der tager ansvar og siger tak for lån til og af Jacobsens Plads. Fondens medlemmer kan stille sig ned i en af pladsens huse og kigge op. Gennem taget kan de se på stjernerne og drømme for andre end dem selv, på samme måde som de selv tidligere har gjort. Vi har samme drøm om at bevare gamle træskibe på Jacobsens Plads og udvikle en plads, hvor gamle træskibe, Troense-borgere og andre sammen kan opleve både fortid, forskellige aktiviteter og ikke mindst lystsejlads.